Få karrieren på kurs

“Karrierecoach”. Det er garanteret et ord, du har hørt sådan ca. en million gange før. Det er sikkert også et ord, du synes er blevet en smule udhulet og klinger sløjt i dine øre. Måske fordi vi befinder os i en tid, hvor der er så mange tilbud, at vi helt pr. automatik lærer at lukke ørene for det, nærmest som var det støj fra reklamer.

Sådan har jeg i hvert fald personligt tænkt mange gange. Vel at mærke indtil jeg selv fik brug for en coach.

Jeg fandt mig nemlig en glimrende coach til karriererådgivning, da jeg skulle have opdateret min adfærd i forhold til jobsøgning. Her lærte jeg selvfølgelig, at CV, ansøgning etc. skal være i orden, men jeg lærte også at betragte mig selv fra nogle helt fremmede perspektiver, der har lært mig at sælge mig selv bedre som person. Faktisk har jeg via. træning til karriererådgivning lært at være meget mere pragmatisk omkring mine kompetencer og min jobsøgning, ligesom jeg har fået meget bedre indsigt i hurtigt at afkode, hvad virksomheden søger. Tit kan man nemlig “læse” sig frem til hvilken type kandidat de søger – ikke bare fagligt, men også i socialt skue. Med det mener jeg selvfølgelig bare, at man skal passe ind i et team. Af samme årsag er det jo naturligt, at de vil finde en person, der er let at integrere.

Nå, men min skepsis for coaches i Danmark eksisterer stadig. Ikke fordi, jeg havde en dårlig oplevelse, for det var SLET ikke tilfældet. Mine erfaringer omkring coach og karriererådgivning er glimrende. Jeg ved bare, der er mange andre coaches derude, der nok sværter det erhverv en smule til. Det er synd, for der er virkelig nogle skarpe hoveder og gode motivatorer derude. Det har jeg trods alt erfaret på egen hånd. Så til de mennesker: Alt held og lykke! I gør det godt.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *